24. Juli 2009

Slagboremaskine til rådighed

Efter flere opfordringer, og efter intern rådføring, har bestyrelsen for Ejerforeningen Sydkajen 3, besluttet, at investere i en fælles slagboremaskine af en solid kvalitet = mrk. BOSCH.

  

Den nye slagboremaskine er blevet anbragt i reolen på depotet til venstre for sideindgangen for nummer 4, der hvor de fælles borde og stole for nr. 4 ligeledes er anbragt.

Alle nøgler skulle passe til dette rum.

 

I lighed med reservationslisterne til borde og stole, er der blevet udarbejdet en "låneliste" til den nye boremaskine, hvorpå I bedes påføre

dato, navn samt forventet dato for aflevering, således, at vi alle kan se, hvor boremaskinen befinder sig.

  

 Skulle der opstå problemer med boremaskinen, bedes dette meddelt et bestyrelsesmedlem således, at tingene kan bringes i orden igen.

7. Maj 2009

Bestillingsformular til ekstra nøgler.

Formularen ligger også under Foreningens Dokumenter.


7. Maj 2009

Nyt fra foreningen om:

Indkøb af borde og stole til udlån

Bestilling af ekstra nøgler

 

30. marts 2009

Havnebadet

Ifølge Fyens Stiftstidende i dag, vil Nyborg Kommunes Teknisk Afdeling på tirsdag indstille til politikerne i Teknik- og Miljøudvalget, at havnebadet ikke åbnes i år.

Ifølge havnefogeden benytter kun 2 personer havnebadet fast, mens 3-4 andre er sprunget i havnen en gang imellem.

Derfor mener Teknisk Afdeling, at prisen for driften af havnebadet er for høj i forhold til antallet af brugere.

Flydebroerne vil blive brugt til andre formål i havnen.

 

2. marts 2009

Trapper

Betonelement A/S har d.d. været her og udbedret revner i oversiden af trapper i opgang 2 og 4 og desuden gennemgået samlinger på undersiden mellem reposer i opgang 2 og 4.

26. februar 2009

Fra Nyborg Almene Antennelaug:

  

Seneste nyt vedr. digital løsning

Netop nu arbejdes der meget seriøst med at få de sidste opgaver løst omkring beslutningen på vores generalforsamling på Nyborg Strand den 3.2.2009.

Bestyrelsen i NAA har i samarbejde med YouSee valgt løsningen med, at de nye regionspakker sættes i gang samtidig med at de nye bokse er klar til levering for vores medlemmer.

Vi forventer at kunne igangsætte det hele omkring 1. april 2009.

Så snart vi har mere omkring samarbejdet/igangsætning vil vi informere på vores hjemmeside og  Info-Kanal.

Webmaster: Søren Junker